Bestyrelsesmøde d. 13-09-2007

<-Tilbage

1. Velkomst
Kassereren slog dørene op og bød varmt velkommen i de fine lokaler på Sdr. Fasanvej.

2. Navneopråb
Rune kunne ikke komme, men resten af bestyrelsen dukkede op.

3. Status
a) Sportslig overlevelse
Vi oplever i øjeblikket den største sportslige krise i 30 år, men bestyrelsens bakker fortsat 100% op om Joe og Damse, som nok skal få vendt skuden.
b) Økonomisk overlevelse
5.446,77 kr. på kontoen = overlevelse
c) Social overlevelse
Det går rigtig godt på nogle punkter og mindre godt på andre. Det går dårligt på festfronten, men det sociale miljø før under og efter kampene er second to none. Det kunne nok hjælpe på humøret hvis vi fik færre søndagskamp, hvorfor klubben fremover vil forsøge at markedsføre sig som en ny-kristen fodboldklub, der således ikke kan spille i kirketiden. Der er endnu ikke taget stilling til om klubben skal hedde Discipline Department KFUM eller Christian Department.

4. Afslutningsfest
a) Tid
Efter adskillige vetoer blev afslutningsfesten fastlagt til 27. oktober kl. 18 nul dut.
b) Sted
Stor velvilje fra Hasse betyder, at det bliver sidste fest på Fælledvej.
c) Forplejning (herunder øl)
Kokken & Jomfruen har tilsyneladende ikke tid, så i stedet hyres det up-and-coming cateringfirma DeliCat. Næstformanden påtog sig kontakten til cateringfirmaet, og fik endvidere ansvaret for indkøb af special-øl. Bødekassen vil traditionen tro blive brugt til at skubbe folk udover kanten.
d) Awards
Luffe sender mails ud til folk og afklarer med 7-erne hvilke awards de vil uddele. Det blev besluttet at lade spillerne nominere award-kandidater.
e)Husk slips
Ja, husk lige det.

5) Luffes hat
Luffe fik sin hat igen, og gensynsglæden var naturligvis stor.

6) Vinteraktiviteter
Floorball er droppet igen pga. manglende tilslutning.
Futsal oplever sin anden ungdom med spirende optimisme og voksende tilslutning til klubbens ene tilbageværende hold, efter 7-erne forståeligt har taget konsekvensen af sidste sæsons resultater. Ydermere starter indendørstræning op på Hillerødgades skole den 25. oktober kl. 20. Det bliver sjovt, og selvfølgelig med Futsal-bolden.

7) Hjemmesiden
Rune rejser til Amerika, så i mellemtiden kupper Bestyrelsen (v Luffe og Kassereren) hjemmesiden. Luffe kører sideløbende et web 2.0-projekt i forbindelse med Futsal.

8) Noder:
Alt + 1 3 eller Alt + 1 4. Super-anvendeligt og supermelodisk!

9) Evt.
Kiss er no’et værre møg.